Jeg var syg hele sidste uge og var derfor ikke på klinikken. Så  vil jeg skrive lidt om 3. uge på min afdeling.  Jeg er ved at falde til og alle ved hvem jeg er, og de er blevet vant til mig. Det er rart. Det betyder til gengæld også at der bliver forventet mere af mig og det kan godt give mig lidt præstationsangst. Jeg må bare tro på at jeg godt kan det og ikke blive frustreret når der er noget jeg ikke forstår.

Alle der arbejder på klinikken bliver tilbudt et helbredstjek med blodprøver, røntgen af lunger, undersøgelse af afføring og urin, kardiogram osv. helt gratis (hernede ville det være en dyr omgang da alt er selvbetaling). Jeg kan informere jer om at jeg er sund og rask 😀

Jeg skal snart skrive en opgave hvor jeg skal reflektere over en observation, handling  eller andet. Jeg har tænkt på at skrive lidt om noget så “simpelt” som et sengebad. Et sengebad er faktisk slet ikke så simpelt som det lyder. Der er mange ting man skal have med i overvejelserne når man hjælper en patient med bad i sengen. Der er selve måden man gør det på og de hygiejniske principper man skal følge for at undgå evt. infektioner og opnå mest renlighed. Et princip som jeg altid følger og som er meget enkelt er “fra ren til uren”. Udover selve handlingen er et sengebad også en enestående mulighed for at bruge det kliniske blik og se patienten som en helhed.

Desværre på min afdeling  virker det ikke som om de har lært om hygiejniske principper og grundlag for hvorfor  man f.eks starter oppefra  og ned (“fra ren til uren” princippet) ved et sengebad. På min afdeling  bliver  det udført på en måde der er hurtig og nem for sygeplejersken men på ingen måde er organiseret, hensigtsmæssigt for patienten eller reflekterende. Mangel på reflektion ses  f.eks ved at der  bliver brugt en svamp (som en opvaskesvamp) til at vaske patienten med. Jeg ville ikke umiddelbart synes det ville være behageligt at blive vasket med sådan en. Udover det er det heller ikke optimalt for ældre mennesker der ofte har tynd pergament hud.

Jeg tænker altid på hvordan jeg synes det ville være at blive vasket af andre. Det ville være  ekstremt grænseoverskridende og ubehageligt. Sådan vil alle vel have det vel? Ved sygdom kan denne blufærdighed forværres fordi ens krop  føles mærkelig og forkert.  Derfor er det vigtigt at sundhedspersonalet sørger for at gøre sengebadet til noget der bliver gjort med respekt og opretholdelse af patientens integritet. Disse ting er  enormt vigtige for mig  og derfor er det svært at se på når alt dette ikke bliver overholdt, og at der på ingen måde bliver reflekteret over handlingen. Dette er noget jeg vil gå mere i dybden med i min opgave.

De er rigtig søde og jeg er glad for at være der og vi er på mange punkter ens i vores tilgang til patienterne og så er der bare nogle punkter hvor vi ikke kunne være mere forskellige. Stof til eftertanke.

Nå, det var lidt hernede fra. Jeg undskylder for stavefejl osv. men jeg er lidt træt.

God aften 🙂

Det har været nogle gode men hårde dage. At lærer et fagsprog på et andet sprog er virkelig svært selvom at jeg taler det flydende. Det er som om at starte fra scratch både hvad angår fagkundskaber og sprogmæssigt. Derudover har jeg været syg siden dag 1 så det har gjort det hele lidt stramt. Men mine kollegaer er rigtig søde og de er gode til at forklare og fortælle når jeg ikke helt forstår, men det er endnu mere rart at de taler til mig som jeg er en af dem og så må jeg selv spørge ind når der er noget jeg ikke helt har fanget, ligesom det ville ske hjemme i Danmark. Der er allerede lavet en vagtplan for hele februar og jeg har studiedag hver mand.

På min afdeling er der 7 stuer. 3 enestuer og 4 tomandstuer. I starten af gangen ligger der et lille afsnit hvor intensiv patienter bliver lagt hen for observation, intensive care unit. 

Hver patient bliver ved indlæggelse tildelt en læge, men lægerne på klinikken har ikke et kontor på selve stedet og kommer derfor dryssende som det lige passer dem, en anelse stressende for sygeplejerskerne kan jeg fornemme!

Derudover er klinikken en privat klinik og det er brugerbetalt. Det bliver sygeplejerskens job at holde styr på alt hvad der bliver brugt til patienten for at kunne skrive det på en fremtidig regning. Det føles som en mærkelig blanding mellem et hotel og et hospital. Patienterne er kunder, og vi skal sørge for at kunderne er tilfredse og ikke klager. Det er lidt svært at vende sig til.

De har plakater hængende med information med håndhygiejne, men det virker ikke som om de bliver brugt. Derudover har jeg fået én uniform til hele forløbet jeg så selv skal vaske. Sygeplejerskerne køber selv deres uniformer som de også selv vasker hjemme. Dette strider totalt imod de hygiejniske principper jeg har lært, men hvad kan jeg gøre hvis det er sådan deres system fungere?

En anden ting jeg har haft det svært med er deres forhold til tavshedspligt og diskretion. Rapportering sker bagved skranken ude på gangen. I princippet kan alle lytte med, både hvad angår diagnose og fremtid pleje. Totalt grænseoverskridende at sidde og tale om så private sager på vegne af en patient på en gang hvor der både går rengøringsfolk og pårørende. Lægerne gennemgår også deres patient med sygeplejersken ude på gangen! Personalet har intet andet sted at sidde end bag skranken. Der er intet aflukket mødelokale/opholdsrum til medarbejderne og hvis man vil spise eller drikke noget sker det i medicinrummet.

Nå det var lidt fra min første uge på patolgisk afdeling.