Praktik i chania 1. uge

Praktik i Chania 3. uge

Jeg var syg hele sidste uge og var derfor ikke på klinikken. Så  vil jeg skrive lidt om 3. uge på min afdeling.  Jeg er ved at falde til og alle ved hvem jeg er, og de er blevet vant til mig. Det er rart. Det betyder til gengæld også at der bliver forventet mere af mig og det kan godt give mig lidt præstationsangst. Jeg må bare tro på at jeg godt kan det og ikke blive frustreret når der er noget jeg ikke forstår.

Alle der arbejder på klinikken bliver tilbudt et helbredstjek med blodprøver, røntgen af lunger, undersøgelse af afføring og urin, kardiogram osv. helt gratis (hernede ville det være en dyr omgang da alt er selvbetaling). Jeg kan informere jer om at jeg er sund og rask 😀

Jeg skal snart skrive en opgave hvor jeg skal reflektere over en observation, handling  eller andet. Jeg har tænkt på at skrive lidt om noget så “simpelt” som et sengebad. Et sengebad er faktisk slet ikke så simpelt som det lyder. Der er mange ting man skal have med i overvejelserne når man hjælper en patient med bad i sengen. Der er selve måden man gør det på og de hygiejniske principper man skal følge for at undgå evt. infektioner og opnå mest renlighed. Et princip som jeg altid følger og som er meget enkelt er “fra ren til uren”. Udover selve handlingen er et sengebad også en enestående mulighed for at bruge det kliniske blik og se patienten som en helhed.

Desværre på min afdeling  virker det ikke som om de har lært om hygiejniske principper og grundlag for hvorfor  man f.eks starter oppefra  og ned (“fra ren til uren” princippet) ved et sengebad. På min afdeling  bliver  det udført på en måde der er hurtig og nem for sygeplejersken men på ingen måde er organiseret, hensigtsmæssigt for patienten eller reflekterende. Mangel på reflektion ses  f.eks ved at der  bliver brugt en svamp (som en opvaskesvamp) til at vaske patienten med. Jeg ville ikke umiddelbart synes det ville være behageligt at blive vasket med sådan en. Udover det er det heller ikke optimalt for ældre mennesker der ofte har tynd pergament hud.

Jeg tænker altid på hvordan jeg synes det ville være at blive vasket af andre. Det ville være  ekstremt grænseoverskridende og ubehageligt. Sådan vil alle vel have det vel? Ved sygdom kan denne blufærdighed forværres fordi ens krop  føles mærkelig og forkert.  Derfor er det vigtigt at sundhedspersonalet sørger for at gøre sengebadet til noget der bliver gjort med respekt og opretholdelse af patientens integritet. Disse ting er  enormt vigtige for mig  og derfor er det svært at se på når alt dette ikke bliver overholdt, og at der på ingen måde bliver reflekteret over handlingen. Dette er noget jeg vil gå mere i dybden med i min opgave.

De er rigtig søde og jeg er glad for at være der og vi er på mange punkter ens i vores tilgang til patienterne og så er der bare nogle punkter hvor vi ikke kunne være mere forskellige. Stof til eftertanke.

Nå, det var lidt hernede fra. Jeg undskylder for stavefejl osv. men jeg er lidt træt.

God aften 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Praktik i chania 1. uge